Jubilæumskoncert til Køge Festuge

Posted by A Rush of Coldplay Category: Nyheder

I torsdags spillede vi en jubilæumskoncert til Køge Festuge. Vi havde fået lov at vende tilbage til denne fantastiske festuge med en særlig koncert, og vi var heldige at kunne åbne scenen torsdag aften i strålende solskin og med hele pladsen fyldt op med publikum.

Til lejligheden havde vi Frederikke Vedel med som gæstesangerinde på duetterne Let Somebody Go, Princess of China og Hymn for the Weekend, og så havde vi også lavet Fix You om til en duet til lejligheden.

Vi havde også allieret os med CPH SFX, der leverede nogle kæmpe konfettikanoner samt CO2-kanoner (sidstnævnte kom desværre ikke i brug pga. teknik, der drillede).

Endelig havde vi opgraderet vores visuelle udtryk med blomsterguirlander og malede ghettoblastere, som Coldplay har brugt på deres forrige turné, lyseffekter inspireret af Coldplays nuværende turné samt store gule balloner, der blev kastet ud til “Yellow”.

Se alle de gode billeder taget af Freja Borne i det følgende fotoalbum: Køge Festuge 01.09.2022